Velkommen!

23. januar 2021 0 Af Christina


Så er vi i gang!

Velkommen til Fløjter på tværs, der er en helt ny hjemmeside med fokus på fløjtepædagogik og dansksproget undervisningsmateriale for fløjtenister i alle aldre. Vi er to fløjtelærere, Anne Fontenay og Christina Enig, der har taget initiativ til Fløjter på tværs, og vi glæder os til at præsentere et spændende fløjteunivers for alle med interesse for fløjteundervisning på dansk.

Med dette initiativ har vi et håb om at kunne få sat gang i en løbende diskussion med gensidig sparring med andre fløjtelærerkolleger vedr. dansksprogede materialer til brug i undervisningen af både store og små, men også om andre fløjterelaterede emner som f.eks. metoder og instrumenter. Det er vores ønske, at Fløjter på tværs også kan bruges af både fløjteelever og fløjtespillere i alle aldre.

Kontakt os gerne, hvis du har forslag til emner, du gerne vil have belyst, eller hvis du selv ligger inde med materialer eller gode idéer, som andre kunne have glæde af. Det er hensigten, at vi med Fløjter på tværs (både hjemmesiden og vores tilhørende Instagramprofil Floejterpaatvaers.dk) som platform kan udveksle gode idéer og sammen få fornyet inspiration til gavn for både fløjteelever og -lærere.

Tak, fordi du læste med!

Venlig hilsen

Anne & Christina