Skal vi lege med LEGO?

28. februar 2021 0 Af Christina

Eller er du mere til for eksempel Centicubes eller viskelædere?

Med de yngste nybegyndere kan LEGO-klodser, Centicubes, viskelædere, eller hvad man nu lige har ved hånden, være et rigtig godt redskab til lege og øvelser, der handler om at spille toner i forskellig længde. Det er ikke så afgørende, om man taler om for eksempel halvnoder og fjerdedele (men man kan selvfølgelig godt vælge, at klodserne skal symbolisere bestemte nodeværdier). Det vigtige her er, at man ved hjælp af klodserne kan se forskel på tonernes længde.

Hvis man “kun” skal bruge klodserne til at vise, om der skal spilles en kort eller en lang tone, er det lige meget, hvilken farve klodserne har. Man kan dog med fordel bruge flere forskellige farver klodser, hvis de hver især skal repræsentere én bestemt tone. Man kan også aftale, at læreren har én farve, og at eleven har en anden. Er der flere elever, kan de også have hver sin farve klodser.

Efter den første coronanedlukning for et år siden underviste jeg nogle seksårige elever, men pga. de mange restriktioner med krav om afstand og håndsprit, kunne vi ikke dele klodser, så enten skulle jeg droppe indslaget med LEGO-klodser, eller også skulle eleverne og jeg have hver sin farve. Jeg valgte det sidste – til stor glæde for både elever og lærer.

Men hvad kan man så lege med de LEGO-klodser? Jo, uanset om det drejer sig om de små elever, der stadig primært spiller på hovedstykket alene, eller om det er elever, der har lært nogle få toner og greb, så kan leg med klodserne være en måde at få trænet læsning på (er det en lang eller en kort tone, der skal spilles?). Og når man selv skal spille de rytmer, man bygger, får man jo også øvet sig i at spille både korte og lange toner.

En leg kunne gå ud på, at læreren lægger nogle klodser efter hinanden, og så spiller eleven den rytme, der står. Bagefter bytter man roller. Eller bytter rundt på klodserne og begynder forfra.

På dette tidspunkt er det ikke nødvendigt at arbejde med takttal og taktstreger endnu; det vigtigste er, at eleven kan se, hvornår man skal spille henholdsvis en lang og en kort tone. Det allervigtigste er så, at eleven får øvet sig i at kunne spille både lange og korte toner.

“Stille nu”, 1. del.

Man kunne også lægge klodserne i samme rækkefølge som rytmen i en bestemt sang. Her kan eleven så spille rytmen på én tone, imens fokus er på ansats og tonelængde (og ikke også på forskellige tonehøjder og greb). På billedet med de gule klodser er vist rytmen til første halvdel af Oluf Rings melodi “Stille nu”. Rytmen kan spilles på hovedstykket alene eller på kun én tone på hele fløjten.

“Stille nu”, 1. del.

Hvis man derimod har en eller flere elever, der allerede kan spille flere toner, kan man “notere” både rytmen og de forskellige toner ved at bruge klodser i forskellige farver svarende til antallet af toner. Underviser man et hold, kan man selvfølgelig også lade hver elev – eller hver gruppe af elever – have hver sin farve/tone. Herefter gælder det så om at spille melodien, så det lyder, som om kun én person spiller det hele. Man kan også variere legen ved at synge tonerne i stedet for at spille dem på fløjten, eller man kan sige rytmerne på rytmesprog. Eller hvad med at fremføre rytmen uden fløjte, men med både ansatser og blæsning? Evt. suppleret med fagter, der enten følger tonehøjden eller -længden? Tonelængden kunne måske vises med klap (korte toner) og højre hånd, der aer venstre arm fra albuen og ud til hånden (lange toner). Og eleverne kunne selv finde på fagter, der viser, om melodien går op eller ned.

“Stille nu”, 2. del.

Når man så har spillet (og måske også sunget) melodien nogle gange, hvor hver elev(gruppe) har haft hver sin tone og farve, kan man lave en ny fordeling, så hver elev(gruppe) nu skal følge en anden farve og dermed spille en af de andre toner i melodien. Øvelsen fra før om at spille melodien, så det lyder, som om kun én person spiller det hele, kan sagtens gentages. Til allersidst kan man så “ryste posen” og lade eleverne fordele klodserne på en ny måde, så både melodi og rytme ændres.

Der er masser af muligheder for variation, når man spiller efter LEGO-klodser – også i onlineundervisningen. I øvrigt er det ret smart, hvis man kan sætte klodserne fast på en LEGO-plade, der kan holdes op foran skærmen, når undervisningen foregår online. Det er nemlig sjovt at bygge sin egen rytme eller melodi – især hvis man også kan vise den frem.

Har du også bygget din egen melodi af LEGO-klodser? Eller har du brugt klodserne på en anden måde? – Fortæl os endelig om dine erfaringer og gode idéer med klodserne.